Helende kunst til sundhedsvæsen digital skiltning
Der er stigende bevis for, at visning af billedkunst og naturbilleder kan have positive virkninger på sundhedsresultaterne, herunder kortere opholdstid på hospitalet, øget smertetolerance og nedsat angst.
Det er blevet foreslået, at de gavnlige virkninger af billedkunst på sundhed skyldes positiv distraktion. Positiv distraktion er et udtryk, der bruges til at beskrive troen på, at miljøfunktioner kan fremkalde positive følelser, holde opmærksomhed og interesse og derfor reducere stressende tanker.
Hospitalsrum beskrives som mørke og deprimerende. Ethvert rum, der betyder sygdom, dødsfald og usikkerheder, er ikke et yndlingssted for de fleste af os. Digital skiltning kan dog berolige eller lette stemningen ved at vise kunst- og naturbilleder evt. i form af animation eller ledsaget af "feel-good" blød musik. Initiativer som disse gør en stor forskel i hospitalsrammer.
ArtPlayer kan bruges til at forbedre patientmiljøet på hospitaler såvel som boligmiljøet for ældre på plejehjem.
Undersøgelsen "Impact of Visual Art on Waiting Behavior in the Emergency Department" af PhD Upali Nanda og The Center for Health Design konkluderer at en visuel kunstintervention på skærm, der er omhyggeligt udvalgt baseret på bedst tilgængelig evidens, ikke kun kan påvirke patientens (og besøgendes) adfærd, men også den overordnede sundhedsoplevelse, herunder:
- Reducere opfattet ventetid, hvilket er vigtigere for patienttilfredshed end den faktiske ventetid
- Reducere rastløs adfærd ved at give patienter en positiv og beroligende kunstdistraktion at se på, mens de er i venteværelset
- Reducere folk der kigger, dvs. folk stirrer på andre mennesker, som kan være stressende
- Forøge socialisering ved at skabe en positiv stemning med kunst, der kan påvirke social støtte mellem patienter og plejere
- Reducere receptionsforespørgsler, som kan resultere i et fald i medarbejdertid og personalestress
- Reducere støjniveau som følge af reduktion i patientstress
Undersøgelsen påpeger også, at almindelige TV-programmer er en "ineffektiv" distraktion, og TV som kilde til eksplicit distraktion ikke førte til kortere oplevede ventetider. Faktisk opfattede folk, der ser tv, ventetiden som længere.
I en anden undersøgelse "Introducing Positive Distraction in a Clinic Waiting Room" af Qiwen Luo rapporterede omkring 80% af kommentarerne, at de ikke kunne lide TV-nyhederne, fandt det stressende, trist og støjende.
Det har også en gavnlig effekt for patienter, når der er kunst på hospitalet, viser et forskningsprojekt fra Aalborg Universitet. Et maleri på væggen giver ro og lyst til at tale med andre patienter.
”Resultaterne viser, at det faktisk gør en forskel for patienterne, og det også har givet dem noget at tale om, når der er gjort plads til udsmykning på væggene,” forklarer Ph.D. studerende i lysdesign ved Aalborg Universitet Stine Maria Louring Nielsen: ”Som patient følte man, at man blev budt velkommen på en anden måde og guidet ind i omgivelserne. Man oplevede også en større fornemmelse af ro og tryghed, og stemningen i lokalet blev forandret. ”
Aalborg Universitet har testet på borgere, om ArtPlayers humør beroligende kunst streaming og digital skiltnings kunsttjeneste kan gøre blodprøvetagning til en bedre oplevelse. Selvrapporterne fra syv deltagere, der er bange for at få taget blod, pegede på en afslappende effekt ved ArtPlayer understøttet af reduktioner i deres puls.
Hendrik Knoche, Associate Professor, Aalborg Universitet: ”Baseret på selvrapporterne fungerede ArtPlayer som en form for mentalt krævende distraktion for mennesker, der hjalp med at holde deres sind fra at få taget blod ved at se på billederne. Dette havde en afslappende virkning, som det fremgår af deltagernes selvrapporter og reduktion i puls.”
I de senere år har der også været stigende anerkendelse af kunstens kraft til at øge trivsel, lykke og engagement hos mennesker med demens. Forskere har fundet ud af, at kunst tillader folk at udnytte deres fantasi.
Margret Meagher, administrerende direktør for Australian Center for Arts and Health er enig i, at kunst forbedrer livet for dem med demens: “Du kan se fornøjelsen på folks ansigter, du kan se glæden ved at interagere med andre mennesker, for ganske ofte, når mennesker lever med demens, bliver de tilbagevendende, og dette er en fantastisk måde at bringe folk ud af sig selv og give dem en følelse af værdi, en følelse af påskønnelse.”
Faktisk sparede denne "i øjeblikket" oplevelse mennesker med demens for stress og frustration ved at prøve at huske minder.
Derudover opdagede en forskergruppe, at når kunst blev vist i plejehjem, fungerede den ikke kun som et middel til håb og en katalysator for engagement, men tilskyndede også beboerne til at give deres egen kritik.
De opdagede, at malerierne udløste minder og engagement mellem personen med demens og kunstværket. Malerierne tilskyndede også personalet til at have mere meningsfulde samtaler med beboere ud over "tid-til-din-medicin" type udvekslinger. Det gav dem en chance for at lære beboerne bedre at kende.
Hendrik Knoche, Associate Professor, Aalborg Universitet: ”Baseret på selvrapporterne fungerede ArtPlayer som en form for mentalt krævende distraktion for mennesker, der hjalp med at holde deres sind fra at få taget blod ved at se på billederne. Dette havde en afslappende virkning, som det fremgår af deltagernes selvrapporter og reduktion i puls.”
I de senere år har der også været stigende anerkendelse af kunstens kraft til at øge trivsel, lykke og engagement hos mennesker med demens. Forskere har fundet ud af, at kunst tillader folk at udnytte deres fantasi.
Margret Meagher, administrerende direktør for Australian Center for Arts and Health er enig i, at kunst forbedrer livet for dem med demens: “Du kan se fornøjelsen på folks ansigter, du kan se glæden ved at interagere med andre mennesker, for ganske ofte, når mennesker lever med demens, bliver de tilbagevendende, og dette er en fantastisk måde at bringe folk ud af sig selv og give dem en følelse af værdi, en følelse af påskønnelse.”
Faktisk sparede denne "i øjeblikket" oplevelse mennesker med demens for stress og frustration ved at prøve at huske minder.
Derudover opdagede en forskergruppe, at når kunst blev vist i plejehjem, fungerede den ikke kun som et middel til håb og en katalysator for engagement, men tilskyndede også beboerne til at give deres egen kritik.
De opdagede, at malerierne udløste minder og engagement mellem personen med demens og kunstværket. Malerierne tilskyndede også personalet til at have mere meningsfulde samtaler med beboere ud over "tid-til-din-medicin" type udvekslinger. Det gav dem en chance for at lære beboerne bedre at kende.